Nipnapper med læseopgaver

Har du elever, der har brug for variation i den daglige læsetræning derhjemme? Eller kunne dine elever bruge lidt indspark, når de har læsebånd eller andre former for læsning i skolen, så de bliver aktive læsere?

Nipnapperne bruges mens, der læses, og de kommer i to forskellige versioner:

Barn til voksen og elev til elev

Nipnapper
Barn til voksen
Denne nipnapper skal bruges til den daglige læsetræning derhjemme, hvor et barn sidder og læser de daglige 20 minutter med en voksen. Nipnapperen har forskellige læseopgaver, som både retter sig mod barnet og den voksne. Nogle skal løses i fællesskab andre hver for sig. På denne måde kommer der variation i læsningen, der har forskelligt fokus som afkodning, flydende læsning, ordforråd og højtlæsning.

Nipnapperen er lavet til indskolingen 1. - 3. klasse

Elev til elev
Denne nipnapper skal bruges som en del af læsningen i skolen. Den kan både bruges ved elevernes selvstændige læsning, da opgaverne ikke er afhængige af, at eleverne læser samme tekst, men den kan også bruges til en bog, som læses fælles i klassen.

Eleverne skal arbejde sammen i makkerpar. Læseopgaverne kommer omkring person- og stedsbeskrivelser, højtlæsning, indholdsforståelse og vurdering. Og eleverne skiftes til at besvare de stillede opgaver

Det er en god idé at rammesætte øvelsen tidsmæssigt og på forhånd aftale, hvor mange gange, der skal “nipnappes”, så der også bliver tid til at læse.

Nipnapperen er lavet til mellemtrinnet 3. - 6. klasse.

Få nipnapperen tilsendt klar til print