Hvor mange forskellige bøger, kan din klasse nå at læse ved fælles hjælp?
Denne bingoplade er fælles for hele klassen, og det gælder om at få sat flest mulige krydser indenfor en bestemt tidsperiode. Hver elev må kun sætte ét kryds pr bog, vedkommende har læst. Men flere elever kan sagtens læse den samme bog og sætte forskellige krydser.
Der er tre små felter ved hvert udsagn, så det er muligt for tre elever at løse den samme læseopgave. Så kan man jo selv bestemme, om alle felter skal være krydset af, før opgaven er løst.
Det kan også være, at man vil arbejde med først at få en vandret række inden for en bestemt tidsperiode for så at gå videre til “hele pladen”. Der er mange muligheder. Og måske kan man også sætte en præmie på højkant.
Der findes to forskellige versioner af bingopladen. En til 2. - 5. klassetrin, og en til 6. - 9. klassetrin.
Print den i A3-format, ellers bliver den meget lille.
PS: For at bingopladen bliver så inkluderende som muligt, kan man eventuelt differentiere kriterierne for hvornår en elev må sætte et kryds. Nogle elever behøver ikke nødvendigvis at læse en hel bog for at kunne sætte et kryds. Husk også, at lydbøger er en oplagt mulighed. Eller hvad med at inkludere noveller eller andre kortere tekster? Du kender din klasse bedst. Det vigtigste er, at alle oplever mestring og får en følelse af, at de har bidraget til at udfylde bingopladen.