8. september: Læs og gør en forskel

Støt børn i Cambodja ved at læse!

Den 8. september er det FN´s Internationale Læsedag, og i BookBites vil vi gerne sætte fokus på læsning lige netop denne dag. Det gør vi ved at lave et læse-event i samarbejde med LoveChild Foundation, hvor danske børn får mulighed for at hjælpe børn fra Cambodja med at komme i skole - simpelthen ved at læse så meget som muligt.
Jo mere I læser på denne dag, desto flere penge donerer vi!

FN’s Internationale Læsedag

Den 8. september i 1966 blev International Literacy Day fejret for første gang. Dagen er udnævnt af UNESCO for at sætte fokus på betydningen af læsefærdigheder for menneskers trivsel, for uddannelse og for fremtidens samfund.

I Danmark har vi ofte fokus på læseglæde og læselyst på den Internationale læsedag, men i andre dele af verden markerer dagen fortsat kæmpestore udfordringer med analfabetisme og adgang til skolegang og uddannelse.

Ifølge UNESCO er mindst 773 millioner børn og voksne verden over ikke i stand til at læse på det  helt basale plan.

 

 

Læs og gør en forskel:

Et landsdækkende læse-event

Den 8. september løber eventet "Læs og gør en forskel" af stablen for første gang. Og her støtter vi det danske skoleprojekt Lovechild Foundation i Cambodja.

 

Helt konkret går eventet ud på, at Danmarks skoleelever skal læse så meget som overhovedet muligt på denne dag, og så naturligvis registrere det i BookBites. Jo mere der bliver læst, jo flere børn kan vi sende i skole!

 

Sådan gør du:

Tilmeld din klasse


Om projektet i Cambodja

Organisationen Lovechild Foundation sørger for donationer og sponsorer til skolen Prey Thom Primary School i Cambodja. Dette projekt giver børn mulighed for at gå i skole, som ellers ville skulle arbejde i rismarkerne for at hjælpe deres familier.  

Pengene går til lærerlønninger, bøger, skoleuniformer og ris til familierne. Det koster 100$ at sende et barn i skole i et år.  

Hvis du og dine elever vil læse mere om Lovechild Foundation og Prey Thom Primary School og møde nogle af de elever, der allerede går på skolen, så tryk på knappen herunder: